Skip to content

Supervision af personalegrupper

Supervision af personalegrupper
- med baggrund i anerkendende, systemiske og narrative metoder

Denne supervisionsform er specielt velegnet til dig, der har et arbejde hvor du bruger dig selv som dit primære værktøj.

Supervisionen – som vil have anerkendelse som et gennemgående tema – kan være velegnet til at understøtte teamsamarbejdet på din arbejdsplads.

Holdstørrelser på 4 – 8 deltagere giver den største intensitet i processen.

Formålet med supervision på din arbejdsplads kan være:

  • At du bliver en bevidst observatør af dig selv og de sammenhænge, du indgår i
  • At du får hjælp til at se dine og andres ressourcer og evner
  • At I udnytter hinandens viden og evner på en kreativ og udviklende måde
  • At I støtter og styrker hinanden og bliver hinandens netværk
  • At I skaber grobund for en øget fællesskabsfølelse
  • At I får inspiration til at indføre nye arbejdsmetoder

For at opnå fælles referencerammer, kan det være en fordel at du og dine kolleger, inden selve supervisionsforløbet, gennemgår nogle workshops om anerkendende-, systemisk- og narrativ  kommunikation for hele personalegruppen. Anerkendende udforskning- Systemisk teori - Narrativ teori

At supervisionen  bliver givet ud fra en systemisk referenceramme vil bl.a. sige at man ser på problemstillingen i den sammenhæng – eller det system – den er en del af, f.eks. familie, arbejdsplads, organisation, samfund, kultur, race m.m.

Der vil blive jongleret med forskellige teoretiske vejledningsmodeller alt efter hvilken problemstilling, der arbejdes med.

Efter et indledende interview af fokuspersonen hvor problemstillingen afklares, arbejdes der fx med reflekterende team, hvor der lægges vægt på:

  • At anerkende den vejledtes situation
  • At give udtryk for andre måder at forstå eller beskrive historien på
  • At formulere forskellige antagelser / hypoteser
  • At anvende billeder / metaforer i udforskningen af historien
  • At afdække eventuelle dilemmaer

Refleksion kan også foregå som en ”extern bevidningsproces”. Derved inddrages kollegernes egne erfaringer i skabelsen af de nye historier.