Mobning og konfliktløsning

Trivselsarbejde i skoleklasser og børnegrupper

Hvorfor?

Mobning fylder meget i skolernes hverdag. De ulykkelige følger er velkendte. Men alligevel står lærere og forældre ofte magtesløse.

For at igangsætte en forandring kan det være nødvendigt, at en person udefra skubber til nogle fastlåste roller blandt elever og lærere.

Målet er at hjælpe børn og unge til at styrke deres relationer, selvværd og ansvarsfølelse.

Hvordan?

Der arbejdes med at eleverne lærer:

• At se muligheder frem for problemer.
• At gå på opdagelse i egne og andres evner og positive sider.
• At se når nogen gør sig umage.
• At blive eksperter i hvad der går godt.
• At formulere deres egne forslag til løsning af trivselsproblemer.
• At anerkende og respektere hinandens forskelligheder.

Sådan!

Teorierne i appreciative inquiry (anerkendende udforskning), systemisk tænkning og narrativ praksis - Anerkendende udforskning- Systemisk teori - Narrativ teori - har inspireret mig til at udvikle denne metode, som har vist sig meget velegnet til at arbejde med mobning og trivselsfremme fra og med 3. klasse til afgangsklasserne.

Et centralt element er, at eleverne interviewer hinanden med spørgsmål om, hvad der er lykkedes for dem og hvad de har af drømme og ønsker for klassen fremover.
På en struktureret måde får de mulighed for på skift at sige nogle anerkendende ting til hinanden og hvad de kunne ønske sig mere eller mindre af. Der rundes af med, at eleverne hver især udtrykker, hvad de har af muligheder for at de kan få det bedre sammen.

Der lægges vægt på at undgå at udpege enkelte elever som et problem – hverken mobberen eller de mobbede.

Der arbejdes med hele klassen, men af hensyn til dynamikken må grupperne ikke blive for store. Derfor mødes jeg som regel med pigerne og drengene hver for sig.

En gruppe på otte – ti elever tager ca. 4-5 timer. Vi mødes to – tre gange med seks-otte ugers interval.
Forældrene orienteres enten skriftligt eller ved et indledende møde.

Det er en fordel, at et par af klassens lærere og skolens sundhedsplejerske eller psykolog følger forløbet, så de har mulighed for at følge op på den proces, der er sat i gang.
Af samme grund er det hensigtsmæssigt, at jeg får mulighed for at introducere den måde jeg arbejder med børnene på og tankerne bag appreciative inquiry for skolens lærere i workshopform.

Fortæl mig – jeg glemmer • Vis mig – jeg husker • Involver mig – jeg forstår
(kinesisk ordsprog)