Skip to content

Om DETMULIGT

Vision

I konsulentfirmaet DETMULIGT kan du få inspiration til at arbejde med samarbejdsrelationer,
trivselsfremme og bekæmpelse af mobning blandt børn og voksne.

DETMULIGT tilbyder kurser, workshops, coaching og supervision for arbejdspladser, skoler,
institutioner og familier.

DETMULIGT hjælper gerne dig og din organisation med kurser i anerkendende og værdsættende
kommunikation.

Målet er at I får et anerkendende sprog indbyrdes, som vil have afsmittende virkning på de mennesker
I kommer i berøring med. Herved bliver der plads til den smitsomme arbejdsglæde, som er forudsætningen for et godt arbejdsmiljø.

 

Idégrundlag

Navnet DETMULIGT udtrykker noget væsentligt i firmaets idégrundlag:

At se muligheder frem for begrænsninger. At fokusere på hvad der kan lade sig gøre frem for hvad der ikke kan realiseres. At tage udgangspunkt i det skjulte, uopfyldte ønske bag et problem og derved åbne for alternative valgmuligheder.