Skip to content

Anerkendende udforskning

Appreciative Inquiry (AI), oversættes ofte til Anerkendende Udforskning eller Værdsættende Samtale.
Det er en metode – eller et tænkesæt – som oprindelig blev udviklet i USA i 1980-90’erne, med det formål at få organisationer til at arbejde bedre sammen.

Den Anerkendende Udforskning tager sit afsæt i dét, der “virker bedst” – uanset om den involverer enkelte personer eller en hel organisation.
For bedre at finde frem til det der virker bedst, går man på opdagelse i – og udforsker – de bedste oplevelser fra fortiden. Erfaringerne fra disse oplevelser bruges som grundstof til at opstille visioner og ønsker for fremtiden.Visionerne og drømmene konkretiseres til nogle udsagn og ideer man brænder for og gerne vil opnå. Ideer som er designet så konkret, at man straks kan tage de første skridt til at realisere dem – for sig selv – eller sammen med andre.

Nogle af de grundlæggende tanker i den Anerkendende Udforskning:

  1. I ethvert samfund, enhver organisation eller gruppe, er der noget, som virker. Vi må gå på opdagelse i, hvad der virker og giver organisationen liv, uanset hvor ubetydeligt det kan forekomme ved første øjekast.
  2. Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed. Ved at fokusere på problemer skabes eksperter i problemer. Altså må vi fokusere på det, vi ønsker kunne blive vores virkelighed. Der vil altid være noget, der er svært og som ikke virker. Lad os i stedet tale om det, der virker og få dét til at fylde rummet.
  3. Virkeligheden skabes af mennesker og der er flere virkeligheder til. Vi må udnytte, at der findes mange versioner af den samme historie og at et problem kan have mere end én løsning.
  4. Det at stille spørgsmål i en organisation eller gruppe får en indflydelse på gruppen. Derfor må vi må være bevidste om at stille fremadrettede spørgsmål, som igangsætter en dialog om det positive og det, vi vil have mere af.
  5. Folk er mere trygge og har det bedre med at rejse ind i fremtiden (det ukendte), når de medbringer dele af fortiden (det kendte). Vi må fremhæve og lede efter de bedste erfaringer og højdepunkter i fortiden for at skabe den bedste fremtid.
  6. Det er vigtigt at værdsætte forskelle og undtagelser. Vi må hæfte os ved – og forstørre – selv små undtagelser fra problemet og de omstændigheder, hvor problemet ikke manifesterer sig.
  7. Det sprog vi bruger skaber vores virkelighed. Som Grundtvig har sagt det: Ordet skaber, hvad det benævner. Ved f.eks. at tale om muligheder og kompetence er vi med til at skabe det.
  8. Bag ethvert problem er der en drøm eller et ønske om, at noget var bedre. Vi skal derfor benytte os af dette og fokusere på de drømme, ønsker og håb, der ligger bag problemet.