Systemisk teori

At tænke systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge.

Den systemiske tankegang handler om hvordan vi skaber mening og sammenhæng i vores forståelse af verdenen.

Systemisk teori er en erkendelsesteori – en teori om hvordan vi ved det, vi ved. Det tilbyder et alternativ til hverdagslogikkens mere lineære tænkning.

Indenfor systemisk tænkning er det et grundlæggende udgangspunkt at der ikke er en objektiv virkelighed, som kan forstås mere eller mindre korrekt.

Virkeligheden tænkes mere som en social konstruktion skabt af mennesker, der kommunikerer med hinanden gennem sproget. Der er således mange versioner af virkeligheden – man taler ligefrem om multi-vers i modsætning til uni-vers.
Nogle systemiske nøglebegreber  (med Inspiration fra kap. ”Systemiske nøglebegreber” fra ”Konsultation i organisationer” af Gitte Haslebo og Kit Sanne Nielsen. Dansk psykologisk Forlag.)

1. Første og anden ordens kybernetik
(Kybernetik er videnskaben om styring og regulering af systemer).
Ifølge første ordens kybernetik kan systemer forstås uafhængigt af den person, der iagttager dem. Fokus er på det observerede system.
Ifølge anden ordens kybernetik kan systemer forstås, ikke som noget objektivt og i sig selv eksisterende, men som billeder af verden konstruerede af mennesker på basis af deres erfaringer og grundlæggende antagelser. Fokus er på det observerende system.
Konsulenten er ifølge anden ordens kybernetik en del af det observerende system og forståelsen af organisationen er derfor lige så meget et resultat af konsulentens baggrund som af organisationen.

2. Lineær og cirkulær forståelsesform
I den lineære forståelsesform opereres med årsags- og virkningsrelationer, idet den begivenhed der kommer først opfattes som årsag til den, der følger efter. Der sættes lighedstegn mellem forståelse og udpegning af årsag. Dette fører til placering af skyld, moralsk fordømmelse og ”skurk” – ”offer” relationer. Denne forståelsesform hæmmer forandring.
I den cirkulære forståelsesform opfattes begivenheder som dele af et større mønster og den tidsmæssige rækkefælge af handlinger er nok interessant, men fører ikke til udpegning af en bestemt handling til at være enten årsag eller virkning. Man taler om sammenhænge (frem for årsag og virkning) der lader sig ordne i cirkler, som kan være enten ”onde” eller ”gode” – eller bedre spiraler, eftersom parterne aldrig vender tilbage til samme udgangspunkt. Opmærksomheden flyttes fra enkeltpersoner til mønsteret af relationer – fra placering af skyld til interesse for at undersøge resultater. Denne forståelsesform fremmer forandring (i det alle implicerede parter er medansvarlige for mønsterets eksistens og dermed også for dets ændring).
Både den lineære og den cirkulære forståelsesform har en vigtig plads i den systemiske tænkning, i det den lineære forståelsesform leverer ”byggeklodser” til den cirkulære. Men den lineære forståelsesform kommer ofte til kort ved løsning af et problem, hvor man bliver låst fast i årsagsforklaringer og placeringer af skyld. Her kan der være behov for at supplere med den cirkulære forståelsesform, idet spørgsmål om skyld erstattes af spørgsmål om mening.

3. Neutralitet og uærbødighed
I systemisk tænkning forstås neutralitet som bestående af både upartiskhed og nysgerrighed. Dette forudsætter fravær af personlig og moralsk vurdering hos konsulenten. Respekt for andre er en forudsætning for den åbne nysgerrighed og dermed for neutralitet.
Ved uærbødighed i systemisk forstand forstås at konsulenten formår at forholde sig åbent og kritisk til sine egne tanker. Det kræver et grundigt kendskab til egne teorier og tanker at være uærbødig overfor dem og tillade sig at tvivle.

4. De professionelle domæner
Ved et domæne forstås et tidsmæssigt afgrænset rum for en professionel praksis.
Ifølge den systemiske teori udfolder menneskers handlinger sig i tre domæner, som i en given situation eksisterer samtidig. Men da det ikke er muligt at anlægge tre forståelsesrammer på én gang, vil et af domænerne træde frem som styrende for det, der foregår.

Æstetikkens domæne

• Personlig baggrund (fx erfaringer fra barndom og opvækstvilkår)
• Religiøs / kulturel baggrund
• Moralske / etiske værdier
• Opfattelser af skønhed og harmoni
• Her tages personlige standpunkter. UNI-VERS.

Refleksionens domæne

• Her er man i observatørposition til sig selv – og sin organisation
• Her dyrkes den cirkulære forståelsesform
• Forskelligheder sættes i spil – uenighed er velkommen
• Mange versioner af virkeligheden
• Mange forskellige sandheder og perspektiver
• Alle synspunkter er ligeværdige – og lige nødvendige
• ”Hønen eller ægget” er uinteressant – det drejer sig om at skabe udvikling og udveksling
• Her tænkes højt og lyttes og der tages ingen beslutninger. MULTI-VERS.

Produktionens domæne

• Her dyrkes den lineære forståelsesform
• Love, regler, cirkulærer (samfundets rammer for vores adfærd)
• Hvad er mit job?
• Hvordan skal det udføres?
• Synspunkter brydes – der argumenteres – hvem har ret / uret?
• Her tages beslutninger, her skal handles. UNI-VERS. 

Det er vigtigt at de involverede parter er klar over hvilket domæne, de taler ud fra, for at alle kan være bevidste om den sammenhæng (kontekst) kommunikationen foregår i. Der er nemlig stor risiko for at der går kludder i kommunikationen, hvis nogen af deltagerne tror at de befinder sig på produktionens domæne, mens andre mener, der tales ud fra refleksionens domæne.